Først velkommen til alle fremmødte.
Foreningen har haft et stabilt år, både økonomisk og medlemsmæssigt. Vi kunne ønske os flere medlemmer og deltagere i smagningerne. Så senere vil jeg godt åbne en kort session om hvordan vi kan forbedre den situation.
Vores regnskab er igen med et lille minus, men ikke graverende. Vi har en stor beholdning af glas, den vil vi gerne realisere lidt af. Så hvis nogle mangler eller skal have suppleret er vi leveringsdygtige. Så lige en stor tak til vores deltagere til smagningerne, uden jeres store entusiasme og villighed til at byde ved auktionerne, ville det til tider lave deltagerantal betyde ringere smagninger. Så tak for jeres støtte.
Så den sædvanlige tak til Michael for god support til foreningen, og orden på finanserne. En fornøjelse at arbejde sammen med.
Vi har delt opgaverne lidt mere i år, og dermed også ansvaret for smagningerne. Det har været inspirerende da vi er forskellige og har forskellige tilgange til hvordan vi skaber en smagning. Jeg ser frem til at fortsætter den fremgangsmåde. Målet er de bedste og mest varierede smagninger. Selv med samme tema giver det en meget stor variation, til fordel for jer.
Vi siger farvel til Poul Erik Gudiksen i bestyrelsen i år. Så stor tak for indsatsen i de forgangne år. Vi ser frem til at se ham til de kommende smagninger.
Vi har haft følgende smagninger i år:
September:
Vi startede med en Nordisk smagning. Til manges overraskelse var der imellem nogle fantastiske Whisky´s imellem. Der var også nogle ordinære, men en stor oplevelse. De er desværre en del dyrere end kvaliteten for alle, kan leve op til, men vi fik et godt indblik i hvor de Nordiske whisky magere er lige nu, og ser frem til at de får nogle flere år på bagen. Stauning var en af overraskelserne, de er nu købt af Diego der også har Macallan og Highland Park i folden!
November:
Var en bourbonfad smagning. Vi ville hjælpe jer lidt, hvad smager en whisky af, der kun har ligget på Bourbon fade? Vi kom godt rundt i Skotland, og havde en rigtig god aften. Når alle fade er ex Bourbon kommer smagen bedre ind under huden.
Februar:
Vi havde en kombineret spisning og Sherryfad smagning. En rigtig hyggelig aften, med godt humør og mange røverhistorier. Må indrømme at koner, ikke gjorde selskabet kedeligere. Det bør gentages. Det gør vi så i Februar 2017. Desværre lidt for få deltagere, så vi giver det en chance mere.
April:
The Scotish Malt Whisky Society smagning. En stor oplevelse med mange gode flasker. En stor smagning af The Scottish Malt Whisky Society’s aftapninger, det var en fryd at smage på. En stor oplevelse og stor tak til Thomas i Vejle for hjælpen med at udvælge nogle rigtigt fine aftapninger.
Sætlisten var:
39.116 – Enjoy the moment, 85.27 – Refreshing Elderflower Fizz, 50.68 – Orange exposition, 54.35 – Lovely jubbly!, 35.81 – Afternoon tea in India, 73.69 – Dark side eclipsed by sweet joys, 3.252 – Gatsby goes Barbie, 33.133 – Whipped with Happiness
Bare beskrivelserne gør en i godt humør. Der var et par medlemmer der fik lidt godt med hjem.
Årets program ser ud som følger:
September: Et glædeligt gensyn med vinkompagniet, og lidt godt fra hylderne. Vi har tilbragt mange hyggelige timer hos dem og altid gode værter. Vi glæder os til et gensyn på deres nye adresse.
November: Blendet smagning, Hvad kan de? er de blevet bedre, vi tester og smager.
Februar: Vi prøver igen! vi havde en hyggelig aften med koner og medlemmer til en kombineret spisning med whisky til. Top hygge og en rigtig god sank om hvordan whisky ændre sig sammen med mad. Vi gentager og fornyer med de forslag vi har modtaget.
April: Glæd jer, vi laver en overraskelse, men af de bedste!
Hvis der er opbakning vil vi gerne igen starte op med ture igen. Lad os tale om tidspunkter og se om der er opbakning.
Til sidst et trefoldigt hurra for foreningen og de mange rare mennesker der er i den, må den længe leve.
Tak for fremmødet, og hermed lægges op til vores kasserer og hans beretning.