Først velkommen til alle fremmødte.
Vi har haft et fantastisk år …. Igen.
Til trods for vores meget ambitiøse program dette år, har vi stort set det samme i kassen som sidste år. Måske en mindre nedgang, men absolut positivt efter programmets udformning.
Vi vil i dette års program forsøge at holde kassebeholdning stabil.
Det er vores erfaring at vi skal kunne dække to smagninger for at få de optimale priser på flaskerne, og kunne investere i de mest eftertragtede whisky’s når de er tilgængelige.
Stilen fortsætte dette år, hvor vi vil starte med en eksklusiv 1500 Kr smagning.
Som altid har smagningerne været, så der var lidt til alle, men mest til dem der bare nyder de specielle oplevelser whisky kan give.
Vi har et stabilt medlemstal i år, men vil gerne have lidt flere i det kommende år.
Smagningerne er stabile, og med stort set samme antal, dog med lidt forskelle på hvem der kommer.
Igen i år har bestyrelsen lagt sig i selen og knoklet, det er forudsætningen for en aktiv forening, tak for det gutter.
Gennem året har der været lidt omskiftninger i bestyrelsen, vi er flere der har fået nyt arbejde eller funktioner. Det har kostet tid og kræfter. Det kommende år sammen med de nye medlemmer af bestyrelsen giver forhåbentligt lidt ekstra overskud til nye projekter.
Vi må sige på gensyn til Kim og Jerry, ved denne generalforsamling. Forhåbentligt kan vi stadig trække lidt på dem ved forskellige lejligheder, og ser dem forhåbentligt til mange af vores smagninger.
Lad os give dem en hånd for deres store indsats gennem de sidste mange år.
Igen sidste år var nogle af os i Skotland, denne gang på Islay. Turen var særdeles vellykket og vi nåede faktisk samtlige destillerier på Islay!
Opbakningen til turen var overraskende stor, men jeg er oprigtigt glad for den.
Så en tak til turmedlemmerne for godt selskab og en rigtig hyggelig tur.
Vi har haft følgende smagninger i år:
Clynelish
Dette var en fantastisk smagning, med en overraskende høj kvalitet.
Campeltown
Dette var vores første Campeltown smagning. Visse af flaskerne var hjembragt direkte fra Campeltown. Kunne man smage det?
Måske skal vi gentage succeen?
Japan
Var en svær smagning at finde gode flasker til.
Stilen var meget hen af Speyside, og måske lidt stereotyp.
25 Års smagning
Dette var en smagning der sag lige i skabet. Mange gode flasker, og rigtig gode oplevelser.
Især Lord of the Isles var en oplevelse. En flaske man bare skal have smagt. Var den prisen værd?
Afgør det selv.
Årets program ser ud som følger:
Til videre skal vi have en eksklusiv smagning af 1500 kr. dyre whisky’s.
Det kan næsten ikke gå galt. Nu ved jeg hvad der er købt, så den glæder jeg mig til.
Næste smagning bliver en blended smagning.
Det har vi ikke gjort før, og temaet giver os mange gode muligheder for at finde interressante flasker.
De næste to smagning skal afgøres af den kommende bestyrelse, men ideerne er klar.
Til sidst et trefoldigt hurra for foreningen og de mange rare mennesker der er i den, må den længe leve.
Tak for fremmødet, og hermed lægges op til vores kasserer og hans beretning.