Bestyrelsens beretning 11/12

Først velkommen til alle fremmødte.

Vi har haft et fantastisk år …. Igen.

Efter vores sidste generalforsamling, og det rod der var sidst, er det med stor tilfredshed at jeg kan melde om orden og godkendt regnskab.

Vores nye kassere, Michael har været en stor støtte for foreningen, og været bragende effektiv.
Det ses blandt andet på vores hjemmeside, og det fremlagte regnskab. Michael har virkelig været et stort aktiv for foreningen, så stor tak til Michael.

Igen i år har også den øvrige bestyrelse lagt sig i selen og knoklet, tak for det. Det skulle vi gerne fortsætte i den kommende år.

Gennem året har der været lidt omskiftninger i bestyrelsen, vi er flere der har fået nyt arbejde eller funktioner. Det har kostet tid og kræfter. Den kommende bestyrelse skulle gerne fortsætte det gode arbejde i de traditioner vi har opbygget gennem de sidste mange år.

Vi har et stabilt medlemstal igen i år, men vil gerne have lidt flere i de kommende år.
Smagningerne er stabile, og med stort set samme antal, dog med lidt forskelle på hvem der kommer.

Vi kan også se at det er de specielle smagninger der kommer flest til, og det glæder os meget. Så er det værd at gøre det ekstra der skal til for at gennemføre dem.

Foreningens formue har ikke forandret sig meget, så vi har igen fået en fornuftig omsætning, med et mindre overskud. Det vil vi på sædvanlig vis prøve at omsætte til gode smagninger og gode præmier. Dette år måske lidt bedre end sædvanligt.

Året program har været præget af det helt store yderligheder.

 

Vi har haft følgende smagninger i år
Vi startede med vores 1500 kr. smagning, sikke et brag af en smagning. Jeg har stadig smagen af de gamle og udsøgte whisky’s i erindring. Der er ikke mange der kan sige at de har smagt så mange udsøgte og sjældne whisky’s på en aften.

Herefter skulle vi afprøve de blendede whisky’s.
En meget uens blanding fra de almindelige, lidt anonyme til de mere sjældne og absolut værdige af slagsen. Specielt husker jeg Cutty Sack 25 år og Buchanan’s red seal som whisky’s jeg kunne have i skabet. Til det mere specielle var Schakleton’s kopiwhisky og Johny Walker Blue Label.

I Februar gik vi så i den modsatte grøft!
Vi ville prøve at finde gode whisky’s i de lokale supermarkeder.
Lad os bare sige at resultatet var blandet. Når det er sagt, så husker jeg aftenen som en rigtig god oplevelse, hvor deltagerne virkelig gik ind i oplevelsen. Hyggeligt, men ikke den store oplevelse rent smagsmæssigt. Det var dog en oplevelse jeg nødigt ville have undværet.
Det er så sidste gang vi servere Cola til smagningerne.

Vores sidste smagning i året var med whisky’s udvalgt i samarbejde med Quality wold.
Det specielle var ikke bare de whisky’s vi fik, men især øvelserne omkring sensorik.
Jeg tro vi alle fik en ekstra oplevelse ud af øvelserne, og selvfølgelig meget ros til de udvalgte dråber.
En oplevelse jeg er sikke på at vi vil gentage, måske som en mini whisky uddannelse. Der var mange positive tilbagemeldinger, så det er noget vi vil arbejde videre med.

Årets program ser ud som følger:

Vi er ved at arrangere en tur til Stauning hvor det lokale destileri fylder tre år, og dermed hælder de første rigtige whisky’s på flasker. Turen vil blive i bus fra Slagelse, ca. d. 1 Juni, og vi kan maks have 18 deltagere.
Vi regner med en heldagstur, 8 timer, til stauning, med frokost og afhentning af signeret flaske.
Beregnet vil turen komme til at koste ca. 500 pr deltager.

Næste tur bliver til Rothes, Speyside, i September måned. Besøg hos vores gode venner Arthur og Maureen, og besøg på adskillige destillerier i omegnen. Vi starter turen en torsdag, flyver direkte til Aberdeen, bliver afhentet i lufthavnen. Bruger de kommende dage på ture i omegnen af Rothes og tager hjem igen Mandagen efter.
Til videre skal vi have en eksklusiv smagning af 1500 kr. dyre whisky’s.
Det kan næsten ikke gå galt. Nu ved jeg hvad der er købt, så den glæder jeg mig til.

 

Kommende smagninger
September en Destiller edition smagning. Diego laver en serie af whsiky’s fra deres destillerier, der hedder destillers edition. En højkvalitets serie vi roligt kan glæde os til.

I November en røgsmagning.
Ikke de sædvanlige fra Islay, men røg fra hele Skotland, og selvfølgelig slutter vi på Islay.

Februar, vil vi invitere endnu en gæst med temaet ” hvilke whsiky’s kan du bedst lide “.

April er endnu åben.

Til sidst et trefoldigt hurra for foreningen og de mange rare mennesker der er i den, må den længe leve.

Tak for fremmødet, og hermed lægges op til vores kasserer og hans beretning.

Bo Bønnelycke, formand